Journalisten, nørden, personen
Jeg er journalist, og i øjeblikket freelancer jeg på forskellige medier, bl.a. Ugeskrift for Læger. Jeg har en del erfaring med faglig formidling og sundhedssektoren, da jeg også har arbejdet i halvandet år på Dagens Medicin. Det er inden for disse områder – faglig formidling, forskning, sundhed, videnskab – at jeg ønsker at gøre karriere.
Desuden har jeg erfaring med webredaktion, kommunikationsarbejde og sociale medier. Det er mit håb, at jeg i fremtiden vil komme til at arbejde meget mere med nettet, da jeg mener, at det er her, journalistikken vil bevæge sig hen.
Privat bor jeg i Ørestad i en stor, lækker lejlighed med udsigt helt ind til Rådhuspladsen. Jeg er oprindeligt fra Allerød, og jeg har taget min uddannelse på RUC, hvor jeg også har læst psykologi.